Foto: Mette Hannibal

søndag den 14. november 2010

Evaluering af ugen (45).

Træningen udvikler sig godt og jeg er rigtig godt tilfreds med hvor jeg er på nuværende tidspunkt. Nu gælder det om at tage et skridt af gangen om langsomt bygge formen op hen over de næste måneder. Jeg har en god mængde og får lavet både gode intervaller og sprint.

Jeg er dog lidt træt af mit Garmin ur der tit viser forkert. Jeg oplever ofte at det afviger 100-200m fra det jeg faktisk har løbet og jeg kan ikke regne 100% med det. Jeg har vedhæftet et billede der viser hvordan jeg har skåret et hjørne og løbet midt ude i Peblinge Sø... Andre gange kan det være meget præcist og være en rigtig god hjælp til at styre tempoet på turene.

En genial feature har uret dog. Det kan vise mig retningen til et punkt jeg har gemt. Det har jeg nu brugt flere gange hvis jeg har været i skoven og har haft brug for lidt hjælp til at finde hjem. Det er virkelig smart og gør at jeg ikke skal bruge så meget mental energi på at koncentrere mig om hvor jeg er og hvordan jeg kommer tilbage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar