Marselisløbet

Søndag havde jeg valgt at prøve kræfter med Århus mest prestigefyldte motionsløb Marselisløbet. Det blev til en rigtig god dyst med Mikkel Kleis og Brian Lindberg. Tempoet var moderat i starten, Benjamin havde advaret mig om at være hurtigt ude da bakkerne på den sidste halvdel var grumme.
Jeg havde ikke ur på, så jeg har ikke km tiderne, men jeg vil tro vi har løbet omkring 3.00 pr km i starten. Efter ca. 6 km drejer man ind i skoven og herfra går det op og ned på vej tilbage mod Århus. Kleis og jeg lå side om side og skiftedes til at holde tempoet oppe (han gjorde det nok lidt mere end mig...). Jeg var ikke som sådan kommet for at løbe hurtigt, men synes alligevel det ville være lidt tamt bare at ligge bagved når nu jeg er i så god form som jeg er.

Ved omkring 8-9 km kommer den sidste rigtig hårde bakke og der satte jeg tempoet en tak i vejret, Kleis hang på hele vejen ned mod vandet i et rasende tempo. Ved omkring 10 km er der en lille stigning og der lavede jeg endnu et ryk hvorefter jeg fik et lille hul. Den sidste 1.5 km går lidt nedad og jeg holdt trykket så godt jeg kunne hele vejen til mål, jeg vandt med 9 sek, 37.02 og Kleis 37.11. En fed oplevelse og sjovt at prøve noget nyt.

Hvis jeg skal måle Marselisløbet i forhold til Eremitageløbet synes jeg E-løbet er hårdere. Bakkerne til E-løbet er ikke helt så stejle, men til gengæld er de (meget) længere og den afsluttende stigning er så sindssyg hård. Desuden er E-løbet 1.3 km længere, hvilket betyder en del i det regnskab. Med 20.000 deltager og mange tilskuere er E-løbet klart større i min verden.

112 km i 3.31 er en fin uge, dog uden så mange intensive km'er (12), men sådan er det når jeg konkurrerer meget.

27/8

Denne uge har mest gået ud på at blive frisk efter Powerade Halvmarathon i søndags. Jeg vil gerne gøre det godt til Marselisløbet i morgen, derfor ingen intervaller. Det tager længere tid at komme sig over et halvmarathonløb end det jeg er vant til. Ømhed i forlår og generel træthed har plaget mig, men jeg føler mig fint løbende nu.

Den næste tid vil jeg primært bruge på at løbe motionsløb og ellers holde ”gryden i kog”, frem til Eremitageløbet. Jeg kommer til at løbe Danmarksturneringsfinalen for Sparta i Skive, men ellers bliver det ikke til mere baneløb i år.

Som skrevet står den på Marselisløbet i morgen, det bliver spændende at møde jyderne på deres hjemmebane. På en efter sigende meget hård rute. Jeg har aldrig deltaget før og jeg glæder mig til at prøve noget nyt!

Onsdag gælder det årets DHL stafet i Fælledparken. Kaiser Sport stiller med et ganske stærkt hold og jeg håber vejret holder, så skal det nok blive en god aften!

Powerade Halvmarathon!

Sparta arrangerede i dag Powerade ½-marathon. Jeg havde valgt at stille op i, på trods af at det ikke er en distance jeg normalt forbinder mig selv med (eller træner til), men der var for mange penge på spil til at lade være, og desuden synes jeg at det kunne være sjovt at prøve...  Måske kan det være med til at udvide mine mentale grænser for hvor lang en tur føles.

Det blev en virkelig fed oplevelse i det fantastiske sommervejr. Det var sjovt at prøve noget andet og at skulle drikke undervejs viste sig at være noget af en udfordring!

Steen Walther Aagaard og Ulrik Heitman var også til start. Steen lagde meget hårdt ud. Jeg troede næsten ikke mine egne øjne da han strøg af sted de første 400m. Jeg blev helt nervøs for at min tempofornemmelse var helt gal eller at han måske var i rigtig god form. Da vi rundede 1 km var Ulrik og jeg 30 m bagefter, og Steen havde så vidt jeg kunne se under 3 min på den første km. Jeg håbede at det ville koste ham, men jeg blev lidt i tvivl! Lige så stille begyndte jeg dog at hale ind på ham. Ulrik viste sig at være træt efter at have løbet DM 10.000m dagen før (et meget hårdt program!) og jeg, kom op til Steen ved ca. 7.5 km. Derefter løb vi sammen ca. 3 km. før jeg lige så stille begyndte at trække fra ham.  Efterhånden som tiden gik og vi rundede Kbh. centrum fornemmede jeg hvor det bar hen af og jeg følte mig godt løbende og kom ind i et godt flow.

Min tid blev 1:08:17, så den er jeg fint tilfreds med. Jeg løb mest for at se om jeg kunne vinde og prøve hvordan det føles at løbe så langt... 

Jeg tog en af mine Squeezy "gels" 10 min inden starten og Sara havde klogt rådgivet mig til at tage en ved væskedepoterne ved 9 og 16 km. Det gik rigtig godt med at få åbnet gelen og få den ned inden væskedepotet, men det var ikke helt nemt at drikke af et krus og løb. Det gik dog alligevel og det var rart at få et energiboost undervejs. Til næste gang (hvis der bliver en næste gang!?) vil jeg have min egen drikkeflaske stående ved depoterne med vand i, det tror jeg er noget lettere...

Alt i alt en rigtig god oplevelse og sjovt at være med til en så stor begivenhed på hjemmebane. Tiden var ikke så vigtig for mig, i det hele taget føler jeg mig ikke som marathonløber og jeg stiller helt sikkert ikke op til det kommende DM i halvmarathon...

Det var slutningen på en dejlig weekend, hvor Sara på flotteste vis vandt DM 10.000 i lørdags. I øvrigt efter en uge med hård træning, så meget flot af hende! Jeg beundrer at hun hun bare løber afsted fra start, hvilket for mig er den hårdeste måde at løbe på, og hun gør det tit. Endnu en DM titel til hende, det skal man huske at nyde og sætte pris på!

Copenhagen Athletics Games - Hvor var de danske løbere?!

I torsdags arrangerede Sparta Copenhagen Athletics Games.Vi blev desværre ca. 25 min forsinkede og jeg var fuldstændig kold og gennemblødt da vi startede. Henrik Them var hare og holdt det tempo vi havde aftalt, men jeg havde simpelthen ikke benene eller hovedet med mig den aften.

Til sidst en opsang: Det er en god mulighed for de bedste danskere for at få en god tid og et godt løb. Desværre havde mange valgt at fravælge dette stævne. Jeg kan ikke forstå hvorfor folk ikke prioriterer dette stævne?! Det er det eneste af sin slags og jeg hører tit folk snakke om at det da må være muligt at løbe hurtigt i DK. Men det kræver jo at man stiller op! Hvor er alle løberne på den danske top 20 liste på 5000m fra i år? Hvis vi vil have at vores klubber skal arrangere løb for os, må vi også bakke op når det sker!

Ugen bød på ca. 100km, og to intensive pas. Løbet til CAG og 3x6 min på Brabrandstien i Århus søndag formiddag.

Dansk Mester på 5000m!

Weekenden bød på en af årets helt store begivenheder, Store DM på Østerbro Stadion. Jeg havde håbet på både at løbe 1500m og 5000m, men pga. sygdom i sidste uge, synes jeg at det bedste ville være kun at løbe en gang, og da jeg er i rigtig god 5000m form, faldt valget på den distance. Jeg havde på forhånd den bedste tid af dem der stillede op, så chancer for første gang at vinde et dansk mesterskab på bane var større end på 1500m.

At være favorit er ikke noget jeg er vant til og det er meget hårdere mentalt at være favorit. Selv hvis man vinder har man "kun" gjort det man skulle og hvis man taber er det en fiasko. Jeg tog tidligt ind på stadion for at se Sara løbe, det var fedt at se hvordan Sara "kværnede" de andre konkurrenter fra start, det gav lidt motivation.

På forhånd var taktikken at vente med at gøre noget indtil der mangler ca. 3 omgange, hvis jeg følte mig frisk på det tidspunkt skulle jeg rykke, og hvis ikke, vente endnu længere.

Løbet udviklede sig i stor grad som jeg havde forventet, bortset fra en "raket" start af Morten Fransen. Han kom meget hurtigt afsted og jeg synes det ville være farligt at gå ud i den fart. Så han fik et godt forspring, ca. 20 m, som jeg lukkede i løbet af den næste km. Den mindede meget om løbet i Novi Sad med landsholdet, hvor der var to der stak afsted. Det er så vigtigt ikke at lægge for hårdt ud og derfor synes jeg det er bedre langsomt at lukke hullet. Det er meget vigtigt ikke at lade sig rive med i den slags situationer...

Derefter måtte Morten Fransen trække læsset i noget omgange, og da det blev for meget i den kraftige vind, tog Johan Damkjær over. Jeg besluttede undervejs i løbet at sætte et angreb ind når der var 1500m tilbage.
Da vi kom over i modvinden rykkede jeg og fik hurtigt hul til de andre, det gav godt med selvtillid og som sekunderne blev til minutter kunne jeg mærke at de ikke kunne hente mig. Jeg kunne se en AGF'er der ikke var så langt væk, jeg troede det var Mikkel Kleis der lå der (på forhånd havde jeg frygtet hans afslutning mest)... Med 400m tilbage havde jeg stadig hul ned til den næste (som viste sig at være Michael Nielsen der løb et virkelig klogt løb), og der vidste jeg at den var hjemme. Selvom han kom lidt tættere på vidste jeg at min gode afslutning kunne køre mesterskabet hjem.
Hvilken fantastisk følelse det var at løbe på de sidste 200m og høre folk heppe. En ufattelig god følelse og lettelse endelig at vinde et mesterskab på bane og så endda på hjemmebanen. Med familie og venner der så på, kunne det ikke have været bedre!

Det var kulminationen på ni års hårdt arbejde og drømme om at blive dansk mester. Mange op og nedture har det været på vejen, overvejelser om træningsfilosofi, optimering af træning, udstyr osv... Jeg kunne ikke have kommet hertil uden Sparta og Kaiser Sport som har støttet mig siden jeg startede i 2002. Nu får jeg god støtte af Adidas og Squeezy som også har en STOR andel i at det endelig lykkedes! Først og fremmest skylder jeg Henrik Larsen stor tak for fantastisk vejledning og for aldrig at gå på kompromis med det optimale...