Foto: Mette Hannibal

lørdag den 28. april 2012

Uge 17 - Træning


Træning Uge 17:


Intervaller:
 1. 6x500m+500m pause 30sek/3min. Løb i Kildevældsparken, den har en fin lille sø som der er 500m rundt om. Tempo ca. 2.50 min./km.

 2. 3 x 6 min. (pause 4 min.) i og omkring Fælledparken. Fik selskab af Nicholas Vinter Skov. Hyggeligt og dejligt at have en at træne med igen! Tempo ca. 3.02 min/km.

 3. 3x1km-5x600m (pause 3 min). Tempo 2.45.
Jeg løb 1km'erne i Fælledparken og 600m på Østerbro Stadion. Igen mødtes jeg med Nicholas. Desuden kom Benjamin også ind og løb med på noget af det. Selvom vejret ikke viste sig fra sin bedste side var det fedt at være på banen igen. Den var både Heidi Jensens gruppe og en masse sprintere. Det gør det lidt lettere at få løbet når der er flere mennesker på stadion!


Total
129,5 km i 3.26 min/km.

Kommentarer til ugen:
En(dnu) en fremragende uge. Det går fantastisk godt, og nu begynder jeg så småt at skrue op for farten på nogle af intervallerne og det er nu sjovt at løbe hurtigt...

mandag den 23. april 2012

Uge 16

I denne uge har jeg sat træningsbelastningen lidt ned. Det gjorde vi for at min krop kunne komme lidt ovenpå efter to meget hårde uger i Portugal. Sidst på ugen begyndte kroppen at føles normal igen, så jeg ser positivt på den næste periode.

Intervaller:
 1. 1 x 2 km-3 x 1,3 km, pause 4-3-3 min. Løb i Utterslev Mose. Stadig noget mærket af forkølelse, så det blev et moderat tempopas. Farten var ca. 3.00 min/km.

2. 6 x 3 min. Pause 3 min. Tempo ca., 2.57. Løb i Søndermarken og på Vestre Kirkegård, så det var temmelig kuperet. Derudover blæste det en del.

3. 2x1,6km-2x1km-1x800m pause 4-4-3-3-3 i Fælledparken. Henrik Larsen kom ind og vi holdt træningsmøde bagefter. Vi lavede træning til den næste måneds tid. Så jeg nu ved hvad jeg har af intervaller frem mod sommerens første løb. 

Total
125,1 i 3.27

Kommentarer til ugen:
Har været meget træt efter træningslejr og pga. forkølelse, så har ikke kunnet løbe helt så hurtigt, men er fint tilfreds med en rolig uge. Nu skal jeg "ovenpå" igen, så jeg kan udnytte al den gode træning jeg har lavet de sidste måneder. Mit første rigtig hurtige løb bliver i Manchester d.19 maj. Glæder mig allerede!!
Uden bød på to benstyrkepas og masser af god intensiv træning, dejligt!

mandag den 16. april 2012

Uge 15 - Træningslejr 2.uge


Træningslejr Uge 2

Ugen startede fint med 20,5 km og styrketræning mandag. Jeg har det faktisk fint i benene, selvom jeg træner rigtig meget.
i slutningen af ugen fik jeg en lille forkølelse, hvilket gjorde at jeg måtte sætte farten noget ned på mine ture. Desuden kan to meget hårde ugers træning efterhånden mærkes. Især læggene føles meget tunge og ømme.
Søndag løb jeg intervaller på Østerbro stadion, det gik sådan nogenlunde og det har været en rigtig god træningsuge.

Intervaller:
1.      5x1200m (pause 3 min). Tempo ca. 2.54. Løb på en lille asfaltvej igennem appelsinplantagerne. Det var herligt at løbe helt for mig selv, at mærke varmen og duften af appelsintræerne. Havde en god følelse hele vejen og følte mig frisk.
2.      4x4 min (pause 3 min). Tempo ”kun” lige omkring 3 min/km, pga forkølelse og træthed.
3.      6x500m+500m (pause 30sek/3min) Tempo 2.44.


Total
135,2 i 3.26

Kommentarer til ugen:
En uge der mængdemæssigt var rigtig god, men gennemsnitsfarten er ikke helt så høj som i sidste uge. En rejsedag og en mindre forkølelse har sat sine begrænsninger og det er også ok. Alt i alt, meget tilfreds. Nu har jeg en lidt rolig uge i næste uge og det bliver dejligt!

søndag den 8. april 2012

Uge 14 - Træningslejr


Stadion i Vilamoura

Træningslejr uge 1 - velankommet til Acoteias.
Det har været nogle rigtig gode første dage i Portugal. Det har ikke været super vejr, men det har gået som en leg at løbe! Det er utroligt så meget det betyder at komme ned i varmen og ikke fokusere på andet end at træne.
At løbe hernede føles bare nemmere end derhjemme, som om man lige bliver 5% bedre. Jeg har haft nogle gode intervalpas, ikke noget vildt, bare god træning. Jeg begynder så småt at løbe nogle lidt hurtigere intervalpas, men jeg vil forsøge at vende kroppen langsomt til den hurtige fart.

Mine dage er meget ens. Jeg står op lidt i 8 og løber min morgentur. Mike, som jeg bor på værelse med (han løber 100m og 200m), ligger som regel og sover til jeg kommer hjem. Derefter går vi sammen op og spiser morgenmad. Frokost står vi selv for, og den bliver som regel spist på værelset. 

De dage hvor jeg ikke har interval er det ca. 8 km om morgenen og ca. 12 om eftermiddagen. På intervaldagene er det ca. 6 km om morgenen og 13-14 km om eftermiddagen. 

Som et lille kuriosum kan jeg berette at jeg i denne uge har løbet 142,1 km 3:25 min/km fra søndag til lørdag. Normalt tæller løbere deres uge fra mandag til søndag, men kroppen kan jo ikke mærke hvad dag det er, kun hvad man udsætter den for (og det er ikke småting for tiden!). 
Det er en voldsom belastning for mig, og jeg glæder mig til at se resultatet når jeg rammer baneløbene om en god måneds tid.

Intervaller:
1. 6x1000m (1 min pause) på crossbanen. Tempo ca. 2.52. Løb med Bueno, et rigtig godt og hårdt pas. Meget jævnt tempo, ligesom det skal være.
   
      2. 3x2km på crossbanen. Det blæste en del og det blev mit hårdeste pas indtil videre hernede. Jeg løb 6:03 på alle tre intervaller, det er jeg godt tilfreds med. 

      3.6x600m+400m (pause 30sek/3min). Jeg tog med Heidis gruppe ind på stadion i Vilamoura, og fik løbet et kanon intervalpas. Mit gennemsnit var 2.39. Jeg fik lidt selskab af dregene fra Heidis gruppe, der løb 3x1000m.

Total
133,4 km i 3.25.

Kommentarer til ugen:
”Mængderekord” i de år jeg har trænet med Henrik Larsen. To styrketræningspas. Alt i alt en fremragende uge.

onsdag den 4. april 2012

Uge 13 - lidt ændret blog

Jeg har besluttet at ændre min rapportering en smule. Jeg går tilbage til en slags oversigt over min uge, i stedet for at skrive specifikt hvad jeg laver hver dag. Jeg vil skrive hvilke intervaller jeg laver og ellers hvad jeg finder interessant.

Ugen 13 bød på en del blæsevejr, hvilket gjorde at mit ugesnit ikke blev helt så hurtigt som jeg kunne ønske. Men det er så lidt at det ikke gør nogen reel forskel.

Lørdag rejste jeg med Sparta til Algarve og Hotel Alfamar på to ugers træningslejr. Vi havde mødetid kl. 04.15 i Kastrup, så jeg nøjedes med en tur lørdag eftermiddag.

Intervaller:

1. 4x1500m 3:15 pause. Tempo omkring 3.00.

2. 3x6 min i Søndermarken og på Vestre Kirkegård. Tempo ca. 3.03

3. Søndag: 1x2km og 4x1000m 4 og 3 min pause. Tempo: ca. 2.54

Total:

131, 4 i 3.27