Foto: Mette Hannibal

søndag den 29. januar 2012

Træning Uge 4: Vinter, nye indlæg og pigsko!

Mandag.
Morgen: 7,6 km i 3.32

Eftermiddag: 11,5 km i 3.28

Tirsdag.
Morgen: 7 km i 3.32 

Eftermiddag: 4,5 km i 3.31, 4 km tempoløb i 3.06, 3.5 km i 3.30

Onsdag.
Morgen: 7,9 km i 3.35

Eftermiddag: 11,3 km i 3.31 og benstyrke.

Torsdag.
Morgen: 7 km i 3.29

Eftermiddag: 4 km i 3.30, 4x1000m 3 min pause i ca. 2:55, 4 km i 3.28

Fredag.
Morgen: 7,6 km i 3.31

Eftermiddag: 11,6 km i 3.28

Lørdag.
Eftermiddag: 5,2 km i 3.30, 2x2km i ca. 3:00, 4,8 km i 3.30.

Søndag.
Morgen: 7,5 km i 3.30
Middag: Benstyrke
Eftermiddag: 9,5 km i 3.35

Ugens total:
126,5 km i 3.28

Kommentarer til ugen.
Endnu en virkelig god uge. Der er kontinuitet over hele linien og min krop har det godt.

Jeg var torsdag i Kaiser Sport og få udleveret et par ortopædiske indlæg. Der er flere år siden jeg sidst har løbet med dem, men jeg tror på at mine tilbagevendende rygproblemer kan forebygges med et par indlæg. Det blev en længere session, jeg var derude i ca. 1½ time! Desuden stod der et par nye Adizero Avanti pigsko til den kommende sæson. De er blevet en anelse lettere end sidste år og designet taler jo for sig selv!! (Se billedet øverst).

søndag den 22. januar 2012

Træning Uge 3

Mandag.
Morgen: 7,7 km i 3.32

Eftermiddag: 10,5 km i 3.30

Tirsdag.
Morgen: 6,5 km i 3.28

Eftermiddag: Opv 4,3 km i 3.35, 2x2 km 3 min pause (tempo ca. 2.58), 3,7 km afjog i 3.29.

Onsdag.
Morgen: 6,4 km i 3.30

Eftermiddag: 10,7 km i 3.35 og benstyrke.

Torsdag.
Morgen: 7 km i 3.33

Eftermiddag: 5,5 km opvarmning i 3.35, 3x 1200m i ca. 2.59 og 3,9 km afjog i 3.33. Løb med Niels Grøn ved Dyssegård.

Fredag.
Morgen: 7,5 km i 3.31

Eftermiddag: 10,2 km i 3.32. Andreas Bueno (der glædeligvis er kommet igang med at løbe igen), var i byen og løb med sammen Niels og jeg. I øvrigt har vi på det seneste snakket om, om det kan kaldes en gruppe når man er tre, da det normalt kun er jeg og Niels der løber sammen. Samme snak havde vi Benjamin Wolthers forleden?!

Lørdag.
Morgen: 7,6 km i 3.34. Igen med Niels og Bueno.

Eftermiddag: 4 km i 3.30, 3,6 km i 3.03 og 4,6 km i 3.35. For første gang i år var det så glat at jeg ikke kunne løbe alle steder. Holdt mig derfor til de store vejes cykelstier og så gik det fint. Mødte Anne Mette Aagaard undervejs. Det skal blive spændende at følge hende og Dorte Vibjerg frem mod OL. 

Søndag.
Formiddag: Niels og jeg havde gode ben, så det blev en hurtig tur! :-) 10,1 km i 3.26, benstyrke og afjog 2,6 km i 3.30.

Ugens total:
124,1 km i 3.29.

Kommentarer til ugen.
Det går stadig fremad. Kroppen har haft det rigtig godt i denne uge og jeg har ikke ondt nogen steder, jeg krydser fingre for at det varer ved! Jeg kan se at vejrudsigten ser dårligere og dårligere ud, heldigvis har Sparta indkøbt to løbebånd som skal stilles op i hallen. Det er jeg rigtig glad for og det sikrer at jeg kan træne selvom det skulle blive snevejr på et tidspunkt!
Intervaltiderne bliver bedre og bedre for hver uge og jeg glæder mig efterhånden til at komme i konkurrence igen. Det virker til at mange er i god form på nuværende tidspunkt og jeg glæder mig til at se hvor jeg står i forhold til de andre.

søndag den 15. januar 2012

Træning Uge 2

Mandag.
Morgen: 7,5 km i 3.32.

Eftermiddag: 9,9 km i 3.31

Tirsdag.
Formiddag: Opv 4 km i 3.28, 2 x 5 min i ca. 2:59, afjog 4,5 km i 3.29. 

Eftermiddag: 7,1 km i 3.28.
  
Onsdag.
Morgen: 7,3 km i 3.35.

Eftermiddag: 10, 5 km i 3.32 og benstyrke.

Torsdag.
Morgen: 7,5 km i 3.33 (meget blæsende!)

Eftermiddag: 4,7 km i 3.31, 10 min tempoløb i ca. 3.02, 3,1 km i 3.34.

Fredag.
Morgen: 7,5 km i 3.30.

Eftermiddag: 10,1 km i 3.31.


Lørdag.
Morgen: 7,1 km i 3.32.

Eftermiddag: Opv 3,9 km i 3.33, 3x3:30 min 2 min pause i ca. 2:55 tempo, 3,8 km afjog i 3.33.

Søndag.
Eftermiddag: 13,7 km i 3.35 og benstyrke.

Ugens total:
122,4 km i 3.29

Kommentarer til ugen.
En rigtig god uge. Den intensive mængde fik et ryk opad og kroppen har det rigtig godt! Glæder mig til den kommende tids træning!

søndag den 8. januar 2012

Træning Uge 1

Mandag.
Morgen: 7,9 km i 3.32.


Tirsdag.
Formiddag: 4 km opv. i 3.32, 3 km tempotur i 3.05 og afjog 4,5 km i 3.27.

Eftermiddag: 6,9 km i 3.30

Onsdag.
Morgen: 8 km i 3.38.

Eftermiddag: 7,4 km i 3.31. Derefter benstyrke og 2,5 km afjog i 3.36.

Torsdag.
Morgen: 6,5 km i 3.34.

Eftermiddag: Opv 4,4 km i 3.35, 3x3 min i ca. 3:00 tempo og 3,6 km afjog i 3.28. 

Fredag.
Formiddag: 11,5 km i 3.34. Fin tur i lækkert solskinsvejr gennem København :-)

Jeg skulle igennem en kæmpe vandpyt på Amager Fælled, hvilket medførte at jeg fik et par meget tunge sko efterfølgende. Det fik til at løbe og tænke på om det ville være smart at løbe med tungere sko. På den måde ville jeg træne kredsløbet mere og samtidig få en mindre belastning af mit bevægeapparat fordi farten vil være langsommere?!?!

Eftermiddag: 5,7 km i 3.31

Lørdag.
Morgen: 6,2 km i 3.32

Eftermiddag: 4 km opv. i 3.35, 1500-1600m 2 min pause, i ca. 3.03, afjog 3,6 km i 3.33. 


Søndag.
Morgen: 6,4 km i 3.33.

Middag: Benstyrke

Eftermiddag: 6,8 km i 3.32. 

Ugens total:
120,2 km i 3.30.

Kommentarer til ugen.
En rigtig god uge og træningen går fortsat den rigtige vej. Jeg skar dog lidt ned på tempoet sidst på ugen, da jeg igen har lidt småondt i venstre høftebøjer.

tirsdag den 3. januar 2012

Året 2011

Jeg sidder nu her i slutning af december og set tilbage på året der er gået. Der har været mange gode øjeblikke og jeg føler jeg har udviklet mig meget som løber. Jeg lærer fortsat meget om træning både af Henrik Larsen og af egne erfaringer og fejltagelser!

I starten af året var der nærmest konkurrence om hvem der kunne træne mest og hårdest og jeg ville være med. Det fik mig til at træne for hårdt for hurtigt, og jeg fik "belønningen" med det samme. I næsten tre måneder havde jeg ondt i min venstre hoftebøjer og kunne ikke rigtig nyde at træne. Jeg kunne heller ikke træne så meget som jeg gerne ville, og måtte af og til tage nogle uger med lidt nedsat belastning for at skåne min krop.
Jeg var splittet mellem valget at fokusere på træningen eller at deltage i Europa Cup i cross for klubhold og DM i cross hvor jeg gerne ville forsvare min titel på den lange distance. Jeg valgte EM i cross, E-Cup for klubhold og DM i cross.

E-Cup var ikke et godt løb. Jeg blev nr. 36. Det duer ikke at løbe når man har ondt.

Derefter tog jeg med Benjamin direkte på træningslejr i Albufeira (vi fløj til Sevilla og var der det meste af dagen). I Sevilla mødtes vi med en sjov og meget snaksagelig tysk løbetræner, der skulle samme vej som os. I Albufeira var Sara ankommet et par dage før.  Ugen efter kom Niels Grøn, Rune Jensen, samt Henrik Larsen med familie. Her kunne jeg træne næsten normalt og det var to gode uger.

DM i cross var i Holbæk. Det var meget koldt og jorden fuldstændig frosthård. Der var indlagt en meget stejl bakke og det var meget hård kost for kroppen at løbe på så hårdt et underlag. Jeg forstår ikke hvorfor crossruterne af og til bliver designet så hårde. Meningen med cross er jo at det er vintertræning for løberne og det er ikke god træning at blive skadet!
Cross er ikke en livsnødvendighed for en baneløber. Man kan få den samme træningseffekt af styrke og sprinttræning som af at løbe cross. Intervaltræning sørger selvfølgelig for at øge den maksimale iltoptagelse. Jeg ser mere cross som en vinterbeskæftigelse for dem som gerne vil løbe nogle konkurrencer og har det "hårdt" mentalt med "bare" at træne.

Træningen forløb godt frem til uge 21 hvor jeg fik ondt i den ene balle, og jeg måtte igen tage en uge på meget lavt blus for at skåne. Samme uge skulle vi til Europacup for klubhold med Sparta i Monto Gordo, så det var mildt sagt et irriterende tidspunkt. Det er nu andet år i træk at jeg bliver skadet lige inden sæsonen skal til at gå i gang og det var ret frustrerende.
Jeg løb 1500m og fik mig en regulær røvfuld. Jeg var ikke i specielt god 1500m-form på det tidspunkt og jeg burde måske have løbet 3000m istedet for.

Næste vigtige opgave var landsholdsudtagelsesstævnet på Østerbro stadion. Jeg var stadig ikke super godt kørende og var i tvivl om hvor hurtig jeg var og hvor meget jeg havde mistet. Det blev et fedt løb og en benhård afslutning. Jeg sluttede af med 5.35 på de sidste 2 km og det var nok til at vinde knebent foran Thijs Nuijhuis fra Skive. Som Morten Munkholm tørt bemærkede "så det ikke godt ud", men skidt med det, jeg vandt!

Når jeg nu ser tilbage er jeg virkelig glad for den sejr. For den betød at jeg for første gang kvalificerede mig til banelandsholdet og fik en kæmpe oplevelse og fik (ikke mindst) et af de allerbedste resultater i min karriere da jeg vandt løbet i Novi Sad. Endnu engang efter en rigtig god sidste km'er og et taktisk perfekt disponeret løb.

Tre uger efter landskampen tog jeg til Solihull og for at deltage i et af BMC's 5000m løb. Jeg elsker at være i Solihull og føler mig godt tilpas i den lille forstad til Birmingham. Det blev ikke noget perfekt løb for mig, men jeg fik en ny pr med hjem. 14:03:35. Jeg var jo i god form, men jeg kunne have løbet endnu hurtigere hvis jeg havde fået et godt løb mere i år. To uger efter løb jeg mit bedste intervalpas på bane, 6x1000m 3 min pause på 2:40 i gennemsnit. Nu følte jeg mig for alvor klar til at løbe stærkt.
Desværre fik jeg kun en mulighed. Jeg blev desværre forkølet i dagene op til og jeg var ikke på toppen den aften i Belgien. Så jeg måtte gemme en sub 14:00 tid til 2012. Det ser jeg frem til!

DM endte med en sejr på 5000m. Vil ikke skrive detaljer om løbet da jeg tidligere har omtalt her på bloggen. Men det var en forløsning for første gang at vinde et DM på bane. Men det havde nu været sjovere at vinde hvis Morten Munkholm ikke havde været skadet...

Efteråret har budt på en sejr til Marselisløbet og en 2.plads til Eremitageløbet. Jeg kunne mærke allerede i sommers at jeg ikke havde lyst til at løbe cross i efteråret og det var egentlig en befrielse ikke at skulle være i form. Og desuden at kunne koncentrere mig lidt mere om skolearbejdet i stedet for løb. Forhåbentlig bærer det frugt i form at nogle gode karakterer.

Til slut vil jeg selvfølgelig sige tak til dem som støtter mig og som jeg ikke kan klare mig uden! Sparta, Kaiser Sport og Adidas. Spueezy Sports Nutrition og sidst men ikke mindst, især Henrik Larsen. Han er en uvurderlig sparringspartner og han er manden bag planlægningen af min træning. Desuden kan han altid svare på hvad jeg nu har af spørgsmål omkring træning.

Godt nytår og god vind til alle der læser dette i det nye år!

Jakob Hannibal Klausen

P.S. I 2011 blev det til 5284,1 km løb! 

søndag den 1. januar 2012

Træning uge 52

Mandag.
Morgen: 7,1 km i 3.39. Det føltes som 3.30, men Kongsøre Skov er temmelig kuperet. 


Tirsdag.
Formiddag: 4,1 km i 3.36, 2 km-1,4 km tempo i ca. 3:04, afjog 3,3 km i 3,34.

Eftermiddag: 6,3 km i 3.29 ved Brabrandstien i Århus.

Onsdag.
Morgen: 8,6 km i 3.35.

Eftermiddag: 9,3 km i 3.35 og benstyrke i Team Danmark styrkerummet ved Århus Stadion. Løb op af bakken ved Oddervej, den er jo helt vanvittig stejl OG lang! 

Torsdag.
Morgen: 8,2 km i 3.34. Brabrandstien i kuling og for lige at sætte prikken over i'et fik jeg en mega sludbyge lige i fjæset på vejen ud... Det er skønt med vinter i DK!! :-/

Eftermiddag: 10,1 km i 3.29

Fredag.
Morgen: 8 km i 3.31. Det var meget glat på de små veje, så jeg holdt mig til de store veje i Århus.



Lørdag.
Morgen: 4 km opv, 2,5 km tempo (fordelt på 1,5-1 km) 30 sek pause, 3,4 km afjog

Eftermiddag: 3,2 km opv. i 3.28, 2,5 km tempo i Søndermarken, 3,6 km afjog i 3.29.


Søndag.
Eftermiddag: 9,6 km i 3.35. 

Kommentarer til ugen.
117,1 km er endnu en god uge. Dog kun et styrkepas pga. nytårsweekenden.