Foto: Mette Hannibal

mandag den 27. juni 2011

Evaluering af uge 25

Det blev i alt til 114,1 km i 3.29 og to styrkepas. En rigtig god uge og jeg føler virkelig jeg er tilbage på rette spor og det føles som en den rigtig gode form er ved at nærme sig. Denne tid af året er helt fantastisk og det er derfor jeg er løber. Hurtige intervaller i pigsko på banen, og ben der føles som om de kan overkomme alt, er en fantastisk følelse og jeg nyder det i fulde drag.

De intensive pas så ud som følger:

Tirsdag: 5x1:45-1:45 30sek/3 min pause i Utterslev Mose. Fint pas, kan ikke bedømme tempo. Benene har det relativt godt ovenpå lørdagens 5000m løb.

Torsdag: 6x1000m 5 min pause på Østerbro Stadion. Snit 2:44. Samme snit som sidst jeg lavede dette pas. Der var det bare 5x1000 og den sidste i pigsko. I denne uge løb jeg alt i Adios. Det blæste en del på stadion og jeg er ret godt tilfreds med dette pas. Formen udvikler sig positivt og jeg begynder at se frem i mod mit næste (vigtige) løb. Det bliver d. 9 juli i Solihull lidt uden for Birmingham.
Søndag stod den på stafet DM i Skive med Spartas 4x1500m hold. Vi havde vundet de forgåede to år og ...

Lørdag: 5x4 min 3 min pause i Hellerup og Gentofte. Det blæste en del og synes jeg mødte hver eneste bakke i Gentofte og omegn, så det ikke vildt hurtigt. Farten var vel mellem 3.00 og 3.05.

Efter løbet søndag, lånte jeg Skives styrkerum, for at der ikke skulle gå for lang tid inden jeg får lavet styrke igen, også her gælder det om at komme ind i en god rytme.

Jeg har nu fået styr på min tur til Solihull den anden weekend i juli. Her gør jeg et forsøg på at løber under 14.00 på 5000m, det bliver mega spændende og jeg får hjertebanken bare af at tænke på det... :-)

søndag den 26. juni 2011

Tredobbelt Dansk Mester på 4x1500m!

På Skive stadion vandt jeg i dag DM på 4x1500m sammen med Ole Hesselbjerg, Silas Johansen og Jeppe Harboe. Vi vandt med god margin til KIF og alle drengene løb op til det de skulle. Taktisk var det helt perfekt, flot af de unge knægte!

Det er tredje år i træk jeg kan kalde mig Dansk Mester og det er jo også værd at tage med. Måske Århus 1900 snart synes det kunne være sjovt at stille op også?

Jeg kommer med en yderligere træningsopdatering i morgen...

tirsdag den 21. juni 2011

Træning uge 24...

Midt i euforien over sejren til landskampen, glemte jeg helt at jeg jo også har trænet i ugens løb. Tirsdag løb jeg  2x2km i Fælledparken med Benjamin. Tempo ca. 3.00, pause 3.30 min. Et fint pas hvor jeg stadig var lidt mærket af lørdagens løb.

Onsdag tog jeg på stadion og løb 3x600-3x400m (3 min pause). Jeg løb i Adizero Adios og tiderne var: 1:35-1:34-1:35-62-61-61.

 I alt fik jeg 111,6 km i 3.37, et langsomt gennemsnit, men jeg kan ikke både konkurrere og løbe hurtigt samtidig...

mandag den 20. juni 2011

Som lovet kommer hermed en lidt mere udførlig beskrivelse af løbet lørdag.

Det blev på mange måder et løb der mindede meget om udtagelsesløbet og til dels også 5000m-løbet til sidste års DM. Forhåndsfavoritten fra Serbien rykkede efter en omgang om tog en fra Estland med. De havde 2.50 på første km og jeg samt et par stykker andre lå vel 15 meter efter. Langsomt lukkede jeg hullet med et par stykker på slæb og vi var vel samlet igen halvvejs i løbet.
Da Serberen fandt ud af at han ikke kunne sætte os af, gik der lidt taktik i løbet og der skete ikke vildt meget før den sidste km'er.
Tempoet blev langsomt skruet i vejren, jeg lå i tredje position og ventede... Med ca. 450m tilbage rykkede Serberen igen og nu var jeg den eneste der fulgte med. Nu var der alvor, scenariet mindede meget om Østerbro, hvor Thijs Nijhuis rykkede. Jeg fulgte med og i slutningen af sidste sving trykkede jeg alt jeg kunne og spurtede en herlig sejr på ca. 2 sek hjem til Danmark!


I det hele taget har det været et godt organiseret, alt startede til tiden og der var tjek på alting. Vi boede på et fint hotel, hvor Sara og jeg fik byttet os til at bo på samme værelse (tak til søster Maria, Simone Glad og Dagmar :-) Der har været godt stemning på holdet og vores trænere Niels-Kim Hjorth og Johnny Bagge hjalp os godt med hvad vi nu havde brug for.
Der var mange flotte præstationer og der er fedt at se atletik når jeg ikke selv er i aktion. Anna Olsson og jeg, blev valgt at holdlederne til at modtage holdets præmie, vi kom op i rampelyset og hilste på de fine herrer fra European Athletics, en sjov oplevelse...

lørdag den 18. juni 2011

Landsholds Sejr!

En dejlig dag er slut i Novi Sad. Jeg vandt 5000m løbet i et relativt tæt spurtopgør med den Serbiske løber. Der er varmt her i Serbien, omkring 30 gr, dog overskyet ud på eftermiddagen, hvilket gjorde det noget mere udholdeligt. Jeg skriver mere om løbet i morgen.

Sara viser fremskridt som baneløber og løber mere og mere fornuftigt, og så var hun så sød at vente i 1½ time mens jeg var til doping kontrol... :-)

mandag den 13. juni 2011

12/6 Fed personlig rekord på 5000m!

Lørdag d. 11/6 deltog jeg i BMCs andet Grand Prix stævne i år, i Watford lidt uden for London. Jeg tog derover fredag sammen med Sara og vi mødtes med Andreas Bueno i Stansted lufthavn. Derfra tog vi bus og tog til Watford hvor vi var fremme ved hotellet kl. ca. 15.30.
Efter lidt afslapning løb vi en dejlig tur langs en hyggelig kanal, det er altid fedt at komme nye steder hen og endnu federe når der så er gode steder at løbe. Vi løb en hyggelig eftermiddagstur med Sara,alle i godt humør og med en følelse af at være klar til dagen efter...
Mens vi stod og strakte ud, ankom Nick Jensen og Jeppe Harboe til hotellet, da de var checket ind, spiste vi sammen aftensmad. Derefter op på værelset og se lidt film, inden det var sengetid.

Lørdag gik med en kort morgentur, en lille gåtur langs kanalen og ellers bare afslapning på hotelværelset. Det er utroligt hvor lidt man kan lave på sådan en dag, men det gælder jo om at spare kræfterne til det rigtige tidspunkt... Heldigvis var Sara med og det er hyggeligt og dejligt at vi kan tage på "løbetur" sammen, selvom hun ikke fik det resultat hun helt håbede på, synes jeg at hun gjorde det godt forholdene taget i betragtning (desværre ikke noget godt felt for hende).

Vi tog sammen ud på stadion, som ligger fint omkranset af høje træer og ligesom nede i en gryde så vinden forstyrrer mindst muligt. Temperaturen var vel ca. 14 gr. og en smule vind som dog tog af i løbet af aftenen.

Jeg havde kun drømt om at få så godt et løb som jeg fik. Det var aftenens sidste start og som sagt var vinden stort set helt væk, da vi løb. Fra  mine mange 1500m løb har jeg været vant til at det kan gå rigtig hurtigt i starten og det gjorde at jeg kom helt frem i feltet fra start af. Det var også planen at ligge helt fremme, men nogle gange ender man i et felt med folk der alt, alt for hårdt ud. Jeg kom til at ligge lige bag haren, der skulle holde 68 pr. omgang indtil 3km og måske mere...
Det var fremragende harearbejde der blev udført, første km i 2.50, 8.32 ved 3 km og jeg havde det stadig nogenlunde godt. Jeg følte mig meget ovenpå, helt hen til 3400m, og med 1600m til mål, kunne jeg godt "æde mig selv".
Jeg var så heldig at haren og tre andre var med på en god finish, og jeg kom i mål som nr. 3 i 14.09.28! Det er fantastisk når det hele går op i en højere enhed, og det giver mod på mere. Nu kan jeg slappe af og nyde det de næste par dage, inden jeg tager med landsholdet afsted i weekenden...

Jeg kan undre mig over hvordan man på DAFs hjemmeside vælger at prioritere sine nyheder. Her bliver der omtalt løb fra Göteborg, endda Buenos flotte 1500m tid til samme stævne som mig, er nævnt, men min 5000m er blevet overset. Det er simpelthen for ringe, det er ikke første gang det er sket og jeg er ret træt af at gøre opmærksom på mine egne resultater når andre atleter ikke skal gøre det samme. Det kan godt være at der bliver holdet mere øje med dem som er i Århus 1900, men det synes jeg er for ringe, især på en national side som dansk-atletik.dk!!

Resultatlisten kan ses her: http://britishmilersclub.com/bmcstorydisplay.aspx?storyid=632

Video fra løbet her: http://www.athleticos.org/coverage/238861-2011-BMC-Grand-Prix-Watford/video/496031-Mens-5000m-B

søndag den 5. juni 2011

5/6 - Evaluering af uge 22

En god uge er overstået. God fordi jeg vandt landholdsudtagelsesløbet fredag aften, og fordi det går meget bedre med min forpinte balle. Søndag aften løb jeg en tur helt uden smerter, så nu tror jeg det er overstået.

Jeg har ellers været meget træt efter løbet fredag. Det var et hårdt løb selvom jeg ikke trak på noget tidspunkt. De sidste to km løb vi på 5:32! At jeg kan løbe 14.29 med så langsomt et udlæg lover godt. Især med tanke på at jeg ikke er i god 1500m form.
Det var et fedt løb at være med i, for jeg vidste at der var mange der er i god form. Jeg var langt fra sikker på at vinde da jeg stod på startstregen, og jeg er stolt over sejren. De unge drenge er i god form og har en glubende motivation og lyst til at vinde. Et så taktisk løb er dog "guf" for en mellemdistanceløber som mig og det kunne ikke have udartet sig bedre for mig.

I næsten weekend tager jeg til England for at løbe 5000m i Watford, målet for mig her er en tid omkring 14:10. Denne uge har for alvor givet mig tro på at det er muligt, så jeg glæder mig som et lille barn til lørdag aften!