Weekenden bød på en af årets helt store begivenheder, Store DM på Østerbro Stadion. Jeg havde håbet på både at løbe 1500m og 5000m, men pga. sygdom i sidste uge, synes jeg at det bedste ville være kun at løbe en gang, og da jeg er i rigtig god 5000m form, faldt valget på den distance. Jeg havde på forhånd den bedste tid af dem der stillede op, så chancer for første gang at vinde et dansk mesterskab på bane var større end på 1500m.
At være favorit er ikke noget jeg er vant til og det er meget hårdere mentalt at være favorit. Selv hvis man vinder har man "kun" gjort det man skulle og hvis man taber er det en fiasko. Jeg tog tidligt ind på stadion for at se Sara løbe, det var fedt at se hvordan Sara "kværnede" de andre konkurrenter fra start, det gav lidt motivation.
På forhånd var taktikken at vente med at gøre noget indtil der mangler ca. 3 omgange, hvis jeg følte mig frisk på det tidspunkt skulle jeg rykke, og hvis ikke, vente endnu længere.
Løbet udviklede sig i stor grad som jeg havde forventet, bortset fra en "raket" start af Morten Fransen. Han kom meget hurtigt afsted og jeg synes det ville være farligt at gå ud i den fart. Så han fik et godt forspring, ca. 20 m, som jeg lukkede i løbet af den næste km. Den mindede meget om løbet i Novi Sad med landsholdet, hvor der var to der stak afsted. Det er så vigtigt ikke at lægge for hårdt ud og derfor synes jeg det er bedre langsomt at lukke hullet. Det er meget vigtigt ikke at lade sig rive med i den slags situationer...
Derefter måtte Morten Fransen trække læsset i noget omgange, og da det blev for meget i den kraftige vind, tog Johan Damkjær over. Jeg besluttede undervejs i løbet at sætte et angreb ind når der var 1500m tilbage.
Da vi kom over i modvinden rykkede jeg og fik hurtigt hul til de andre, det gav godt med selvtillid og som sekunderne blev til minutter kunne jeg mærke at de ikke kunne hente mig. Jeg kunne se en AGF'er der ikke var så langt væk, jeg troede det var Mikkel Kleis der lå der (på forhånd havde jeg frygtet hans afslutning mest)... Med 400m tilbage havde jeg stadig hul ned til den næste (som viste sig at være Michael Nielsen der løb et virkelig klogt løb), og der vidste jeg at den var hjemme. Selvom han kom lidt tættere på vidste jeg at min gode afslutning kunne køre mesterskabet hjem.
Hvilken fantastisk følelse det var at løbe på de sidste 200m og høre folk heppe. En ufattelig god følelse og lettelse endelig at vinde et mesterskab på bane og så endda på hjemmebanen. Med familie og venner der så på, kunne det ikke have været bedre!
Det var kulminationen på ni års hårdt arbejde og drømme om at blive dansk mester. Mange op og nedture har det været på vejen, overvejelser om træningsfilosofi, optimering af træning, udstyr osv... Jeg kunne ikke have kommet hertil uden Sparta og Kaiser Sport som har støttet mig siden jeg startede i 2002. Nu får jeg god støtte af Adidas og Squeezy som også har en STOR andel i at det endelig lykkedes! Først og fremmest skylder jeg Henrik Larsen stor tak for fantastisk vejledning og for aldrig at gå på kompromis med det optimale...
At være favorit er ikke noget jeg er vant til og det er meget hårdere mentalt at være favorit. Selv hvis man vinder har man "kun" gjort det man skulle og hvis man taber er det en fiasko. Jeg tog tidligt ind på stadion for at se Sara løbe, det var fedt at se hvordan Sara "kværnede" de andre konkurrenter fra start, det gav lidt motivation.
På forhånd var taktikken at vente med at gøre noget indtil der mangler ca. 3 omgange, hvis jeg følte mig frisk på det tidspunkt skulle jeg rykke, og hvis ikke, vente endnu længere.
Løbet udviklede sig i stor grad som jeg havde forventet, bortset fra en "raket" start af Morten Fransen. Han kom meget hurtigt afsted og jeg synes det ville være farligt at gå ud i den fart. Så han fik et godt forspring, ca. 20 m, som jeg lukkede i løbet af den næste km. Den mindede meget om løbet i Novi Sad med landsholdet, hvor der var to der stak afsted. Det er så vigtigt ikke at lægge for hårdt ud og derfor synes jeg det er bedre langsomt at lukke hullet. Det er meget vigtigt ikke at lade sig rive med i den slags situationer...
Derefter måtte Morten Fransen trække læsset i noget omgange, og da det blev for meget i den kraftige vind, tog Johan Damkjær over. Jeg besluttede undervejs i løbet at sætte et angreb ind når der var 1500m tilbage.
Da vi kom over i modvinden rykkede jeg og fik hurtigt hul til de andre, det gav godt med selvtillid og som sekunderne blev til minutter kunne jeg mærke at de ikke kunne hente mig. Jeg kunne se en AGF'er der ikke var så langt væk, jeg troede det var Mikkel Kleis der lå der (på forhånd havde jeg frygtet hans afslutning mest)... Med 400m tilbage havde jeg stadig hul ned til den næste (som viste sig at være Michael Nielsen der løb et virkelig klogt løb), og der vidste jeg at den var hjemme. Selvom han kom lidt tættere på vidste jeg at min gode afslutning kunne køre mesterskabet hjem.
Hvilken fantastisk følelse det var at løbe på de sidste 200m og høre folk heppe. En ufattelig god følelse og lettelse endelig at vinde et mesterskab på bane og så endda på hjemmebanen. Med familie og venner der så på, kunne det ikke have været bedre!
Det var kulminationen på ni års hårdt arbejde og drømme om at blive dansk mester. Mange op og nedture har det været på vejen, overvejelser om træningsfilosofi, optimering af træning, udstyr osv... Jeg kunne ikke have kommet hertil uden Sparta og Kaiser Sport som har støttet mig siden jeg startede i 2002. Nu får jeg god støtte af Adidas og Squeezy som også har en STOR andel i at det endelig lykkedes! Først og fremmest skylder jeg Henrik Larsen stor tak for fantastisk vejledning og for aldrig at gå på kompromis med det optimale...
Hej Jakob.
SvarSletTillykke med mesterskabet. Flot løbet og kronen på en flot sæson
Hilsen Niels Kim
Hej N-K.
SvarSletTak!! Og ja, det har været en rigtig fed sæson!