Foto: Mette Hannibal

lørdag den 27. august 2011

27/8


Denne uge har mest gået ud på at blive frisk efter Powerade Halvmarathon i søndags. Jeg vil gerne gøre det godt til Marselisløbet i morgen, derfor ingen intervaller. Det tager længere tid at komme sig over et halvmarathonløb end det jeg er vant til. Ømhed i forlår og generel træthed har plaget mig, men jeg føler mig fint løbende nu.

Den næste tid vil jeg primært bruge på at løbe motionsløb og ellers holde ”gryden i kog”, frem til Eremitageløbet. Jeg kommer til at løbe Danmarksturneringsfinalen for Sparta i Skive, men ellers bliver det ikke til mere baneløb i år.

Som skrevet står den på Marselisløbet i morgen, det bliver spændende at møde jyderne på deres hjemmebane. På en efter sigende meget hård rute. Jeg har aldrig deltaget før og jeg glæder mig til at prøve noget nyt!

Onsdag gælder det årets DHL stafet i Fælledparken. Kaiser Sport stiller med et ganske stærkt hold og jeg håber vejret holder, så skal det nok blive en god aften!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar