Foto: Mette Hannibal

søndag den 3. juli 2011

Squeezy Sports Nutrition og træning.

Den faste læser af denne blog har måske bemærket at der er kommet flere sponsorbannere. Det skyldes at jeg har fået en flot pakke med en masse produkter fra Squeezy Sports Nutrition.

Sara har lært mig meget om kost og hvordan jeg bedst kan udnytte energiprodukter. Vi har talt om hvordan de kan hjælpe mig både i den daglige træning og når jeg er til konkurrence. Jeg begyndte inden DM 10km at tage en gel ca. 10 min. inden start og jeg synes det har en rigtig god effekt. Jeg har gjort det inden hver eneste konkurrence siden og det går jo udemærket. Tanken er at jeg får hævet mit blodsukker og derfor har kulhydrat tilgængelig i blodbanen, hvilket er godt for de arbejde muskler.
Desuden kan energidrik i timerne før et træningspas gøre at man ikke føler sig træt og ikke behøver at spise noget og dermed træne med mad i maven, hvilket kan være ret irriterende.

Træning i denne uge:

Tirsdag 5x3:40 (1200m) i skoven ved Bønnerup Strand.

Torsdag: 3x1000m-3x600m-3x400m 3 min pause. Et klassisk Henrik Larsen pas, som jeg løb på Østerbro stadion. Der var godt selskab, både af Benjamin Wolthers og Heidi Jensens gruppe, dejligt med andre der træner på stadion, også selvom de ikke laver det samme som mig.

Lørdag: 6x500m+500m 30sek/3min pause. Gennemsnitsfart 2.41.

Er godt tilfreds med mine intervalpas i denne uge. Jeg føler mig godt løbende og klar til næste weekend.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar