Foto: Mette Hannibal

søndag den 8. april 2012

Uge 14 - Træningslejr


Stadion i Vilamoura

Træningslejr uge 1 - velankommet til Acoteias.
Det har været nogle rigtig gode første dage i Portugal. Det har ikke været super vejr, men det har gået som en leg at løbe! Det er utroligt så meget det betyder at komme ned i varmen og ikke fokusere på andet end at træne.
At løbe hernede føles bare nemmere end derhjemme, som om man lige bliver 5% bedre. Jeg har haft nogle gode intervalpas, ikke noget vildt, bare god træning. Jeg begynder så småt at løbe nogle lidt hurtigere intervalpas, men jeg vil forsøge at vende kroppen langsomt til den hurtige fart.

Mine dage er meget ens. Jeg står op lidt i 8 og løber min morgentur. Mike, som jeg bor på værelse med (han løber 100m og 200m), ligger som regel og sover til jeg kommer hjem. Derefter går vi sammen op og spiser morgenmad. Frokost står vi selv for, og den bliver som regel spist på værelset. 

De dage hvor jeg ikke har interval er det ca. 8 km om morgenen og ca. 12 om eftermiddagen. På intervaldagene er det ca. 6 km om morgenen og 13-14 km om eftermiddagen. 

Som et lille kuriosum kan jeg berette at jeg i denne uge har løbet 142,1 km 3:25 min/km fra søndag til lørdag. Normalt tæller løbere deres uge fra mandag til søndag, men kroppen kan jo ikke mærke hvad dag det er, kun hvad man udsætter den for (og det er ikke småting for tiden!). 
Det er en voldsom belastning for mig, og jeg glæder mig til at se resultatet når jeg rammer baneløbene om en god måneds tid.

Intervaller:
1. 6x1000m (1 min pause) på crossbanen. Tempo ca. 2.52. Løb med Bueno, et rigtig godt og hårdt pas. Meget jævnt tempo, ligesom det skal være.
   
      2. 3x2km på crossbanen. Det blæste en del og det blev mit hårdeste pas indtil videre hernede. Jeg løb 6:03 på alle tre intervaller, det er jeg godt tilfreds med. 

      3.6x600m+400m (pause 30sek/3min). Jeg tog med Heidis gruppe ind på stadion i Vilamoura, og fik løbet et kanon intervalpas. Mit gennemsnit var 2.39. Jeg fik lidt selskab af dregene fra Heidis gruppe, der løb 3x1000m.

Total
133,4 km i 3.25.

Kommentarer til ugen:
”Mængderekord” i de år jeg har trænet med Henrik Larsen. To styrketræningspas. Alt i alt en fremragende uge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar