Foto: Mette Hannibal

søndag den 26. februar 2012

Dansk Mester på 3000m og endda i en kanontid!!

Vandt i dag 3000m til Inde-DM i Skive! Jeg satte pr med ca. 10 sek, så det kunne ikke være meget bedre! Jeg havde valgt at gå efter en hurtig tid og satte tempo på fra første omgang. Jeg løb ca. 33 sekunder hele vejen og det føltes overraskende let. Korsør AMs store talent og Kaiser Sport løber Abdi Hakim Ulad hang dog godt på, på trods af det barske tempo og jeg fik først sat ham af i en hård spurt 100m før mål.

Tiden blev 8.06.08, så det var kæmpe pr (med 13 sekunder indendørs og 10 i forhold til udendørs) og halrekord i Skive. En rigtig god dag og det tegner godt til den kommende sæson. Jeg skriver mere i morgen.

8 kommentarer:

  1. Slet ikke dårligt - rent faktisk skidehamrende godt. Stort tillykke.

    SvarSlet
  2. Hej Jacob. Først stort tillykke. Jeg følger din blog og din træning, og løber selv en del. I løbet af din blog syntes jeg ikke at se, at du træner konkurrencepace,Martin hvordan har du opbygget hastigheden? Med venlig Martin

    SvarSlet
  3. Hej Martin.

    Dejligt at høre der er nogen der følger med! :-)

    Nej, du har ret i at jeg i perioden op til DM ikke lavede nogle intervaller i 3000m fart. Det er helt bevidst og det er primært fordi jeg ikke havde DM som et løb jeg decideret satsede på.
    Når jeg skal formtopppe til sommer vil der i ugerne op til være flere pas hvor jeg løber i konkurrencefart.
    Som du kan se kan man godt løbe hurtigt selvom man ikke løber nogle km'er i sin konkurrencefart. Men det er på ren udholdenhed og jeg har lidt at hente ved at træne anaerobt, men der går lidt tid endnu før den træning kommer ind.
    Min træner og jeg har vurderet at det ville være farligt i forhold til skader at løbe hurtige intervaller på denne tid af året...

    /Jakob

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej igen,

      Tak for svaret. Det bliver meget spændende at følge, og jeg håber, at du fortsat poster din træningsplan. Dit tempo på omkring 3.30 min/km er det dit rolige tempo eller moderat tempo? Jeg tænker filosofien bag din træning, der er lidt noget end eks. Morten Munkholms? Hvilke jeg.kan se indeholder flere km og lidt langsommere pace.

      Slet
  4. Hej Martin.
    Vil tro jeg ligger mellem 75-80% af min makspuls når jeg løber 3.30 min/km. Det er vel moderat tempo, i og med at jeg løber lidt langsommere når jeg har løbet et hårdt intervalpas og skal have forbrændt al mælkesyren.

    /Jakob

    SvarSlet
  5. Ja ok, ligger på samme puls-niveau ved det tempo, men kan så ikke holde det på alle km ugentligt, men ligger omkring 3.55 ugentligt, dog inspirerer det. Hvordan opbygger du hastigheden frem mod konkurrence?

    /Martin

    SvarSlet
  6. Om du kan holde den samme fart kommer også an på mange ting. F.eks. træningstilstand, løbeøkonomi, terræn (er der kuperet?), vægt m.m.

    Hastigheden prøver jeg langsomt at skrue op for på intervallerne. Dvs. de gradvist bliver kortere og kortere, og dermed hurtigere og hurtigere...

    SvarSlet
  7. Ok, det lyder meget logisk. Mit største problem er formentlig en vægt på 81 kg og dermed også min løbeøkonomi. Jeg har henover vinteren opbygget km-mængde, og er nu i gang med at øge gennemsnitshastigheden. Målet er 5 km på under 15.30 min til juni, men overvejer kraftigt at løbe de kortere distancer. Træningen går ligenu mod EM i lang cross, et løb for politiansatte, og en distance jeg kæmper lidt med :-)

    Tak for interessen

    /Martin

    SvarSlet