Foto: Mette Hannibal

lørdag den 11. december 2010

11/12

Sidder nu i Albufeira. Det er lørdag og vi skal løbe EM i cross i morgen. Var nede på ruten i morges og den ser virkelig god ud. Det er nok den bedste crossrute jeg nogensinde har været på! Så jeg er faktisk begyndt at glæde mig til at løbe, selvom jeg selvfølgelig også er nervøs, niveauet er jo skræmmende...
Der er en mellemstørrelse bakke, og et par mindre "bump" så det kommer til at kræve meget koncentration hele vejen igennem. Benene var ekstremt ømme og trætte da jeg løb hernede i går efter den lange rejse, men idag er det bedre og de skal nok være klar i morgen eftermiddag!!

Vejret er virkelig dejligt! 17 gr. og lidt blæst. Det er en helt utrolig dejlig fornemmelse at løbe i t-shirt når jeg nu har vændet mig til kulde og mørke hjemme i DK. Her er palmer, grønt græs og appelsintræerne står næsten alle steder. Gid jeg kunne blive her et par måneder endnu, men sådan er livet desværre ikke.

Træningen i går og i dag bliver nogle rolige ture (3.35-3.40), det føles i hvert fald roligt når jeg den sidste uge har løbet 3.25 eller hurtigere på turene. Er næsten lidt ærgelig over at nedtrapningen går ud over mit snit i denne uge, men det er umuligt at træne hårdt og være frisk til en så vigtig konkurrence som EM nu engang er.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar