Foto: Mette Hannibal

søndag den 17. juni 2012

14.09 i Manchester, Eksamen, Migræne og DM 10.000

Den forgangne uge har der været meget at se til og jeg har derfor ikke fået opdateret bloggen. Løbet i Manchester gik ikke som forhåbet. Jeg havde en dårlig dag, og var meget træt og manglede de sidste procent for at få et godt løb. Kan ikke umiddelbart finde nogle årsager til hvorfor det ikke gik helt som jeg havde håbet, men alle kan vel have en dårlig dag?`

Onsdag var jeg til fysikeksamen, og den har nok fyldt en del i mit hoved, da min fremtid trods alt afhænger af at jeg klarer de eksamener jeg har. Det gik heldigvis godt og nu har jeg nogle ugers velfortjent ferie. 

Torsdag eftermiddag fik jeg en mærkelig træthed. Jeg blev hjemme fra træning, for at give kroppen ro til at komme sig. Da jeg vågnede fredag morgen var det med hovedpine. Det udviklede sig til det værste migræneanfald jeg har haft, det blev ikke nogen sjov fredag...

Lørdag havde Johan Damkjær og jeg meldt os til at hjælpe Adbi med at klare EM kravet til DM 10.000m i Randers. Desværre var jeg stadig ret mærket af migrænen og med en hård vind på den ene langside var projekt desværre dødfødt. 
Jeg kunne være med til 5000m som blev rundet i ca. 14.30. Jeg havde håbet på at kunne være med til 6 eller  7 km, men jeg havde intet at skyde med... 

Nu gælder det om at komme ovenpå igen efter en rigtig hård uge,så jeg forhåbentlig snart kan få ramt på den 5000m som jeg drømmer om...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar