Foto: Mette Hannibal

søndag den 17. april 2011

17/4 - Evaluering af ugen

En fantastisk søndag har det været. Sara og jeg sov længe og havde en hyggelig morgen, med avis og god kaffe. Findes der en bedre måde at starte dagen på? Derefter så vi London Marathon på Eurosport, desværre uden at få nogle billeder af en godt løbende Jesper Faurschou. Som leverede en kanon flot præstation og klarede både VM og OL krav!! :-)
Efter et godt intervalpas, som jeg vender tilbage til senere, gjaldt det Amstel Gold Race og FCN-FCK på tv. Det er opskriften på en kanon søndag.

Træningsmæssigt blev det til endnu en rigtig god træningsuge. 125,6 km i 3.26. På trods af den høje belastning, går det stadig bedre med min hofte og jeg mærker stort set intet mere. Det er utrolig skønt at løbe uden smerter, jeg havde helt glemt for dejligt det er, at løbe uden at have ondt.
I alt 18,1 intensive km'er med en gennemsnitsfart på 2:57. Jeg sluttede ugen af med et godt pas på Østerbro stadion: 3x1000-1x800-3x600 med 3 minutters pause hele vejen igennem. Det blæste en del, men alligevel fine tider, det blev til et gennemsnit på 2:46 min/km.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar