Foto: Mette Hannibal

søndag den 31. oktober 2010

Evaluering af ugen (43)

Jeg følte mig først rigtig frisk efter sidste uges NM i cross i dag søndag. Jeg havde et kanon pas i dag og føler mig bedre løbende end længe. Jeg havde valgt ikke at stille op til vinterturneringens 1.runde i Roskilde. Dette havde jeg valgt fordi jeg synes det er meget hård kost at løbe to lange cross løb på mindre end en uge. Jeg har været øm især i højre ben efter løbet i sidste uge og ville altså være på den sikre side. Desuden nyder jeg "bare" at være tilskuer og det giver mig motivation til den næste periodes træning. Det kan virkelig være positivt at se andre konkurrere og derved øge min egen motivation for træning.
At Niels Kim Hjorth og andre ikke kan forstå det, siger nok mere om deres viden om fysiologi og restitution end det gør om min mentale tilstand.

Det var dejligt at se Sara tilbage i konkurrence. Nu skal hun have nogle måneders hård træning og så skal hun nok være længere fremme til forårets crossløb...

4 kommentarer:

  1. Følger jævnligt med - God læsning, og det er godt at benene er ved at være gode igen!

    Jeg kan sagtens forstå at du ikke løber 2 x lange cross, og det er jo fuldstændig ligemeget hvad andre siger - Det er din krop, og dig der kender den bedst!!

    Derfor håber jeg selvfølgelig at se jer til en af de andre runder - Hvilket jeg ikke er i tvivl om at jeg gør!

    SvarSlet
  2. Jeg kan sagtens følge din beslutning.

    Hilsen Anders Dissing.

    SvarSlet
  3. Hej Jakob
    Godt at følge med i din træning. Som Hoffa skrev på sin HP bliver der trænet meget forskelligt. Indsigt gør at mange af fordommene (pga. udvidenhed) nedbrydes.
    Alle løbere skal træne og konkurrere som det passer bedst for deres udvikling.
    Niels Kims frustration går nok også mest på, at de fælles aktiviteter vi har i Danmark mister værdi, når vi ikke "alle" er med.
    God planlægning er meget vigtig i den forbindelse. Optimalt set havde 1. runde i VT været i næste weekend.
    God gas på vejen / Per

    SvarSlet
  4. Hej Per.
    Dejligt at så mange læser med og får inspiration. Du har ret i det du siger og det forstår jeg også godt. Synes bare at god planlægning ofte bliver misforstået som frygt for at stille op o.lign. og det er jeg ret træt af at høre på. Det gør det ikke mindre frustrerende når kritikken kommer fra en der officielt repræsenterer DAF. Både Frank de Paoli og Henrik Larsen mener i øvrigt også at det klogeste var ikke at løbe i Roskilde...

    SvarSlet