DT Finale og træning i uge 36

En uge der bar præg af DT finale lørdag og at jeg har måtte passe lidt på mine knæ efter den seneste tids mange lange konkurrencer. Derfor har jeg trænet lidt mindre end jeg egentlig gerne vil, men jeg prøver at være fornuftig og lytte til min krop.

Det blev til 95,3 km i 3.30, og 13.3 intensive km'er. 

Danmarksturneringsfinalen gik godt. Jeg vil ikke komme nærmere ind på hvad det er, det har Johan Damkjær beskrevet glimrende på hans blog her: http://johandamkjaer.wordpress.com/

Sparta vandt både for herrer og damer og det var det vi var der for. Jeg gjorde mit til at mesterskabet igen i år kom i hus, da jeg løb både 5000m og 1500m.
5000m løbet blev ret hårdt da Århus 1900 stillede med både Johan Damkjær og Ulrik Heitman, som gjorde deres til at det blev et seværdigt løb. Endelig brugte de den taktik jeg har ventet på hele sæsonen, nemlig at de rykkede på skift og til sidst tvang mig op og lukke hullet da Rolf Knudsen ikke orkede det mere. Heldigvis havde jeg overskud nok til at rykke fra Ulrik til sidst og sikre Sparta maksimum point.

1500m-løbet blev en meget taktisk affære, jeg ville gerne have sat noget tempo på, men var simpelthen for træt efter 5000m'eren, så det endte i en massespurt med 400m tilbage. Pga. det langsomme tempo lå vi i en stor klump og der blev en del skubben og masen for at få de gode placeringer. Både jeg selv og Aladdin var indblandet i noget skubberi (ikke med hinanden), det er lidt irriterende at blive skubbet til de første 100m, fordi jeg er kommet ind og ligge ved sargen og en anden ikke er. Men når adrenalinet pumper og pulsen er høj, gør og siger man af og til noget man kommer til at fortryde.

 Jeg gik frem med 400m til mål (måske lidt for tidligt?), først med en kraftig tempoøgning, dog uden at give den fuld gas, og med ca. 180 m tilbage gav jeg den alt hvad jeg kunne trække! På vej op af den sidste langside så jeg først Jeppe Harboe, og til allersidst Andreas Bueno komme op på siden af mig, og måtte desværre overgive mig til begge. Først så jeg kun Jeppe komme op på siden, og da håbede jeg, at Bueno enten var for træt (efter 3 ugers ferie) eller var blevet spærret inde, således at Jeppe og jeg kunne slutte som nr. 1 og 2. Men han fik desværre overhalet os begge til allersidst og kun 0,3 sek skilte mig fra 1.pladsen (hvilket er godt illustreret ved Gudmands fremragende billede).

Alt i alt et sjovt og spændende løb at være med i, og hvis jeg skal se positivt på det, er det godt at de unge Spartadrenge puster mig i nakken så der er nogen til at tage over når jeg engang stopper min elitekarriere... :-)